Nyskovfonden er et samarbejde mellem Forenet Kredit, Østifterne og Nykredit, hvor vi arbejder for at få mere skov i Danmark og dermed mindske vores CO2-udledning.
Vi har derfor oprettet en fond, der giver økonomisk støtte til skovrejsningsprojekter. Du spørger måske dig selv om, hvorfor en bank går op i skovbrug og mindre CO2-udledning? Det gør vi, fordi samfundsansvar er et af vores pejlemærker. Vi ønsker at bidrage til et grønnere Danmark, og vi har en ambition om, at vi vil være til stede i hele Danmark og bidrage til udviklingen i byerne og på land. Derfor er det også afgørende for Nyskovfonden at støtte skovrejsning i alle dele af landet.